I efteråret 2014 blev jeg interviewet til Egolibris hjemmeside, her kan du læse hele interviewet:

”Så – det var prut nummer femten.”

Sara kiggede forundret på Nicolai. Hun begyndte at grine.

”Hvad snakker du om…? Prut nummer femten…?” spurgte hun.

”Ja, prut nummer femten. Nu mangler jeg bare fem prutter,” fortsatte Nicolai i et fuldstændig normalt tonefald. Endda i et sådant seriøst, alvorligt tonefald, som om det var det mest naturlige at snakke om prutter.

Sara og skøre Nicolai er en del af Kronborgbanden. Den består af fem børn på 12 år, som i ”Sommeren med Kronborgbanden” og ”Nye tider for Kronborgbanden” giver hinanden eventyrlige udfordringer. Nicolais mormor arbejder på Kronborg Slot, og derfor har de mulighed for frit at lege på og omkring Kronborg, men i anden bog er Sara også med sin moster i Island. Her møder hun heksekvinden Hallfridur og får til opgave at finde 16 originale runer. Men for at kunne det må Kronborgbanden rejse i tiden.  

Forfatteren bag serien om Kronborgbanden er Bodil Aline. Hun er uddannet læsepædagog og underviser voksne i dansk. Tidligere har hun også arbejdet i rejsebranchen med at arrangere ture til Island og Grønland. Det og meget andet har vi stillet Bodil nogle spørgsmål til.

 -        Hvordan opstod bogprojektet?

Ideen fik jeg helt tilbage i 2001. Dengang havde jeg kun en enkelt bog i tankerne, og det var kun grundhistorien med en pige, der kommer til Island og møder en mystisk, klog gammel dame. Desuden vidste jeg, at det skulle handle om nordisk mytologi. Men jeg blev overhalet indenom af julekalderen Jul i Valhal, så jeg måtte tænke nyt. Derfor kom jeg på det med de originale runer, som de skal finde. På den måde bliver det stadig noget nordisk.

Jeg er læsepædagog og rigtig glad for vores skriftsprog. Pludselig udfoldede det sig, og så lå hele serien lige for fødderne af mig. Det kræver meget research, for jeg kendte ikke runerne på forhånd, men jeg lærer efterhånden. Til gengæld har jeg stort et kendskab til Island og Grønland, som jeg har arrangeret rejser til. Anden bog foregår i Island, og fjerde bog kommer til at foregå i Grønland. De steder er en stor del af mit liv, som jeg har stor kærlighed til. Derfor var jeg også rigtig glad for en læserkommentar, jeg lige har læst, hvor hun skriver, at hun har været på Island, og at læse bogen er som at være der selv.

-        2001 er mange år siden efterhånden, hvordan har processen været i mellemtiden?

Jeg har hele tiden haft fuldtidsarbejde, derfor har det taget lang tid. I 2006 mødte jeg en gammel gymnasiekammerat, der var ved at starte et børnebogsforlag og gerne ville udgive serien. Så fik jeg travlt med at få skrevet de to første bøger i 07 og 08, og den første bog udkom i slutningen af 2008. Der stod i flappen, at bog to ville udkomme i 2009. Men skæbnen ville at finanskrisen kom, og forlaget var nødt til at lukke. Jeg måtte i stedet udgive den selv, og det var en svær proces, men jeg nåede det. 

Det fik mig dog lidt til at miste modet. Jeg gik i stå der, og så har det stået stille i mange år. Men det er mit hjertebarn, og jeg synes det var synd for den, at den skulle afgå ved døden. Det havde jeg det dårligt med. I sommer tænkte jeg derfor, at nu måtte jeg prøve igen. Jeg tænkte desuden, at det ville være bedre som e-bog, for det var kun lige gået i nul som printet bog.

Jeg googlede e-bog og forlag. På den måde fandt jeg EgoLibris. Jeg ringede, og det var et perfekt match. Der var en god tone med det samme, og jeg følte mig velkommen. Det har hele vejen igennem været en god kontakt, hvor jeg har fået den støttende support, som kreative mennesker har brug for. Jeg har fået produceret nye kapitler på kortere tid end årerne før. Figurerne taler til mig igen. De har en historie, de gerne vil fortælle mig. Det er jo det vigtigste: At man har en historie at lytte til.

Især Nicolai er en lille, morsom fætter, som jeg holder meget af. Ofte tænker jeg: Nå, skal han sige det nu? Han overtager fingrene, og når man har lært Nicolai at kende, så griner man med ham.

-         Hvem vil du anbefale at læse bogen, og hvorfor skal de læse den?

Jeg vil sige, at man nok skal være ti år for at følge med. Børnene i første bog er tolv år, tretten år i tredje bog, og de er fjorten, når serien slutter. De bliver altså ældre og udvikler sig for hver bog, der kommer.

Men bøgerne kan også sagtens læses af voksne. Jeg er læsepædagog og læser den lige nu med mine voksne kursister, som er kvinder i 30’erne. Voksne med barnlige sjæle eller forældre med børn kan få stor glæde af Kronborgbanden.

Jeg synes, det er enormt fascinerende med runer og deres betydning. Vi har fuldstændig glemt, at hver rune faktisk betyder noget særligt. Det er trist, at vi har mistet forbindelsen til vores nordiske rødder. Derfor synes jeg voksne og børn skal læse Kronborgbanden – for at genfinde vejen til rødderne. Desuden skal man læse den, hvis man godt kan lide stærke sejdkvinder. Hallfridurs have i Island er noget, jeg har forestillet mig lige siden, jeg var ung.

-        Hvordan går det så videre for dig herfra?

Nogle gange er det lidt frustrerende, at det – især som dansker – er så svært at kunne leve af at skrive. Jeg er i mit es, når jeg skriver, men der skal jo også lidt mad på bordet engang i mellem. Jeg skriver videre på serien. Den skal afsluttes! Jeg ved, hvordan alle kapitlerne skal se ud, så det er bare at få dem skrevet. Ah okay, måske ikke helt bog fire.

Vi drømmer vel alle sammen om at slå igennem og kunne leve af vores forfatterskab. Det kunne da være fedt en dag at vågne og sælge lige så godt som Jussi Adler. I første omgang er det positive, at jeg nu har fået mere selvtillid omkring mit forfatterskab, og i højere grad fortæller venner og bekendte, at jeg skriver.